Sociologiforløb:

”12-tals pigerne”

Inspiration til introduktionsforløb i samfundsfag, august 2015

af Peter Brøndum, lektor v. Øregaard Gymnasium


1. lektion:

Her kunne man starte med at rejse spørgsmål som,

  1. hvorfor eleverne har valgt at gå i gymnasiet,
  2. hvilke mål de har med at gå i gymnasiet (skal de bruge det til noget?)
  3. hvad de er bekymrede/angste for i forbindelse med det at gå i gymnasiet?


Eleverne skal skrive disse svar ned og placere deres dokument i deres personlige temamappe "identitet og socialisation – 12’tals pigerne" (på skolens intranet, Lectio-mappe, Google samling el.lign.). De skal bruge disse svar senere i forløbet. Denne lille øvelser varer måske 10-15 minutter. Dernæst ses udsendelsen "Historien bag historie - de perfekte piger". Filmen afslører en for gymnasielærere ikke ukendt, men ikke desto mindre bekymrende tendens i samfundet. Eleverne skal se hele udsendelsen og tage noter til den - noterne kan tages enten i hånden eller på computer.


2. lektion:

Timen kunne starte med, at eleverne kort repeterer/præsenterer de forskellige holdninger, som pigerne fra dokumentaren (lektion 1) præsenterede i DR-udsendelsen. Som lærer kan man hjælpe til at tydeliggøre hvad problemet/udfordringen for pigerne er, herunder hvad der kan være årsag/årsagerne til disse problemer. I forlængelse af dette kan man senere i forløbet (hvis det passer til eleverne) tale lidt om kausale sammenhænge (kausalitet) og desuden (hvis niveauet i klassen er til det) introducere til samfundsvidenskabens centrale diskussion vedr. aktør-struktur-forholdet.

Efter denne opstartsdiskussion arbejder eleverne med de sider i kapitel 3, ca. 5-6 sider, som man har givet dem for. Man kan med fordel gøre en hel del ud af de centrale nøglebegreber i dagens tekst og man kan derfor lave en lille parøvelse, hvor eleverne dels skriver 3 forskellige begreber (definitioner på begreberne) ned på et stykke papir og så terper dem med hinanden dels opstiller tre-fem enkle spørgsmål til dokumentaren om de perfekte piger, hvor de centrale begreber skal indgå i spørgsmålene. Fx "hvilken social rolle kan Regitse fra Vesthimmerlands Gymnasium godt lide at have?". Når der er blevet terpet og skrevet spørgsmål, med brug af centrale nøglebegreber, til dokumentaren (forsøg hele tiden at bede eleverne om at bringe fagligheden i anvendelse på det samfund de lever i – dvs. bruge faglige begreber) går elevparrene nu sammen - således der nu opstår grupper af fire. I disse grupper interviewer parrene hinanden, og det er vigtigt, at eleverne igen forsøger at svare ved at bruge nogle af de centrale begreber.

Afslutningsvis samles der op i klassen, og i den forbindelse gennemgås den gren af den kvalitative metode som How-to-do-boksen omhandlende interview redegør for i kapitel 3 (det er min erfaring (men derfor ikke sikkert det er gældende alle steder), at metode er meget lettere for eleverne at forstå, hvis de først har prøvet at "gøre metode" (konkret "hands on først") før det gennemgås).


3. lektion:

Eleverne skal til denne time have læst ca. 5-6 sider i kapitel 3, og de skal som forberedelse have svaret på de "tjek-på-lektien-spørgsmål", som kan findes ved at tilgå bogens hjemmeside www.luksamfundetop.dk. Og klikke sig ind på kapitel 3. Disse tjek-på-lektien spørgsmål kan gennemgås som det første i timen og evt. uklarheder eller misforståelser tages op af læreren, ligesom læreren bruger tid på de af tjek-på-lektien-spørgsmålene som er noget vanskelige, og som alle elever måske ikke helt har forstået. Når dette er gjort, kan man bevæge sig videre til øvelsen "læs, redegør og sammenlign". Eleverne får i den forbindelse udleveret to artikler, der indeholder henholdsvis en positiv og negativ holdning til det at være en 12-tals pige.

Artiklerne kan tilgås via disse link:


Man kan med fordel også bruge nedenstående to artikler:


Det er målet, at eleverne skal læse artiklerne og redegøre for dem individuelt. Deres redegørelser skal skrives ind på computer og efterfølgende placeres i deres personlige mappe "Identitet og socialisation – 12’tals pigerne".


4. lektion:

Her starter eleverne med at åbne deres skema i deres personlige mappe "Identitet og socialisation – 12’tals pigerne". Herefter sætter de sig sammen med en makker og i fællesskab skal eleverne nu udarbejde en sammenligning af de to artiklers syn (dem man som lærer har udvalgt) på 12’tals pigerne.

Det kan være en rigtig god idé at man som lærer, inden eleverne sættes i gang med sammenligningsopgaven, kort introducerer til hvad det vil sige at sammenligne i samfundsfag og bl.a. betoner over for eleverne, hvad det er de skal være opmærksomme på når de skal sammenligne artiklernes syn på 12-tals piger.

Eleverne skriver herefter en kort fælles sammenligning, som begge elever gemmer i deres personlige mappe. Dernæst sætter de forskellige par sig sammen, således der bliver 6 elever i hver gruppe (3 par). Parrene læser herefter deres besvarelser (sammenligninger op for hinanden) op for hinanden og de andre i gruppen skal efterfølgende give konstruktiv feedback på sammenligningerne.

Timen afsluttes med en fælles diskussion om hvad det vil sige at sammenligne og i den forbindelse er det en god idé, at trække på, hvad der blev læst op rundt om i elevgrupperne, hvad der var godt, hvad der var mindre godt, hvad der er svært når man skal sammenligne (forhåbentligt er det blevet lidt klarere for eleverne, at man skal passe på med ikke at redegøre for meget når man skal sammenligne). Timen afrundes med en kort repetition af de sider der indtil videre er blevet læst i kapitel 3 - samt instruktionerne om hvordan man redegør for en artikel og sammenligne to artiklers forskelle og ligheder i synet på 12-tals piger.

Det er en rigtig god idé at udarbejde et lille skema eller lade eleverne selv forsøge sig med at udarbejde et lille skema, der både har nogle rubrikker, hvor eleven kan skrive centrale pointer ned i forbindelse med det at redegøre samt rubrikker til at skrive  forskelle på de to artiklers synspunkter på 12-talspigerne og ligheder i artiklernes syn på 12-tals pigerne.


5. lektion:

I denne time fokuseres meget tydeligt på identitetsbegrebet og de forskellige identitetsniveauer. Eleverne skal læse eller genlæse siderene i kapitel 3 omhandlende identitet og identitetsniveauer. Læreren har forud for timen givet eleverne tjek-på-lektien spørgsmål for til netop identitetsbegrebet, da dette begrebet godt kan være en lidt uhåndterlig størrelse for eleverne.

Timen åbnes med, at læreren tager udgangspunkt i identitetsbegrebet og definerer dette i dialog (samarbejde med eleverne). Dernæst gennemgås de forskellige identitetsniveauer grundigt. Efter ca. 20 min. får eleverne til opgave at lave en figur, tilsvarende den der kan findes i kapitel 3 (figur 3.9). Dvs., at eleverne laver deres egen figur, hvor de i midten skriver identitet og herefter placerer de forskellige roller på, som de mener spiller ind på deres identitet.

Når eleverne har gjort dette, kunne det være fornuftigt, at de sætter sig sammen i grupper af 3 og forklarer hinanden hvordan og hvorfor de mener, at de forskellige sociale roller, som de har placeret i figuren, influerer på deres identitet. I den forbindelse vil det være rigtig godt om eleverne forsøger at forklare, om de sociale roller de taler om er knyttet til det personlige, sociale eller kollektive identitetsniveau.


6. lektion:

Eleverne skal til denne time læse definition og kort beskrivelse af hvad en konkurrencestat er, Denne definition kan man finde/kopiere fra kapitel 9 i bogen Ulighedens mange ansigter - perspektiver på social ulighed af Jakob Jensby og Peter Brøndum samt følgende to artikler omhandlende det at være ung og leve i konkurrencestaten:


Eleverne diskuterer i fællesskab med læreren, hvad der kendetegner en konkurrencestat og på hvilken måde unge oplever at vokse op i en konkurrencestat. Når begrebet er blevet defineret og diskussionen om artiklerne er blevet afsluttet, skal eleverne gå sammen to og to og skrive en kort tekst omhandlende det, at være ung i en konkurrencestat. Teksten skal læses op for tre andre par (grupper af 8 elever). Hver gruppe (af 8 elever) vælger det tekststykke, omhandlende det at være ung i konkurrencestaten, som de fandt var bedst. De bedste tekststykker læses op i klassen.


7. lektion:

Eleverne læser de første sider i kapitel 4 i bogen Luk Samfundet Op! omhandlende henholdsvis det traditionelle og moderne samfund. Eleverne får udleveret udvalgte øvelsesopgaver fra bogens hjemmeside www.luksamfundetop.dk som netop retter sig mod det traditionelle og moderne samfund og som samtidig gør noget ud af Ferdinand Tönnies teori. Når eleverne har bearbejdet disse øvelsesopgaver gennemgås de i klassen.

Afslutningsvis gennemgås tjek-på-lektien-spørgsmål til siderne omhandlende det traditionelle og moderne samfund og læreren betoner, ved brug af tekstboksene fra kapitel 4, hvordan en samfundstype har tendens til at producere en bestemte socialkarakter, men også hvordan socialkarakterer ændrer sig fra samfundstype til samfundstype.


8. lektion:

Eleverne læser til denne time Anthony Giddens teori, og til at styrke deres fokus i læsningen kan de med fordel få udleveret en række tjek-på-lektien-spørgsmål, der knytter sig til Giddens teori, som de skal besvare samtidigt med at de læser teksten fra kapitel 4 derhjemme. I timen skal eleverne individuelt besvare udvalgte øvelsesopgaver der relaterer sig til arbejdet med Giddens. Når eleverne har besvaret disse øvelsesopgaver, præsenterer de dem for to af deres klassekammerater (grupper af 3), og i disse grupper diskuteres teorien og måden, som den enkelte elev har besvaret dem på. Afslutningsvis bruges tjek-på-lektien spørgsmål til at få tydeliggjort det helt centrale i Giddens teori med en særlig vægt lagt på de centrale begreber, som Giddens bruger til forklare, hvad der kendetegner det senmoderne samfund.


9. lektion:

Eleverne læser afsnittene omhandlende Thomas Ziehes og Ulrich Becks teori i kapitel 4 i Luk samfundet Op! Eleverne får i den forbindelse udleveret tjek-på-lektien-spørgsmål til at styrke deres læsefokus i forbindelse med tilegnelse af viden om disse to teorier. Spørgsmålene findes via www.luksamfundetop.dk og klik på kapitel 4. Timen kan begynde med, at læreren sammen med eleverne gennemgår de to teorier (Ziehe og Beck) og tydeligt viser eleverne, hvordan både Giddens og Ziehe er meget positive omkring det senmoderne samfund mens Beck er mere kritisk. Efter gennemgangen udarbejder eleverne i par besvarelser til en række udvalgte øvelsesopgaver, som igen kan findes på www.luksamfundetop.dk og klik på kapitel 4. Disse besvarelser præsenteres for et andet par i slutningen af lektionen og grupperne diskuterer disse. Timens afrundes med korte tilbagemeldinger i klassen fra alle grupper.


10. lektion:

Eleverne skal til denne time læse følgende to artikler:


Timen kan starte med, at teorierne af henholdsvis Giddens, Ziehe og Beck kort gennemgås/repeteres. Dernæst får eleverne til opgave (individuelt) at udarbejde 3 spørgsmål til henholdsvis artiklen og kronikken. Eleverne skal samtidigt med de opstiller spørgsmål skrive svar til spørgsmålene ned (man kan ikke stille et opgavespørgsmål uden selv at kunne besvare det!).

Når de har lavet dette arbejde sætter de sig sammen med klassekammeraten overfor/foran sig eller bagved (eleverne må ikke vide, hvem de skal stille spørgsmål til), og de to elever stiller nu spørgsmål og besvarer disse. Når denne sekvens er afsluttet, afrundes timen med at en fælles diskussion af de to tekster (artiklen og kronikken) med fokus på at notere sig positive og negative forhold ved at være ung i det senmoderne konkurrencesamfund.


Lektionerne 11 og 12:

Til disse to timer har eleverne ikke lektier for, udover at have kigget grundigt på deres noter og besvarelser i mappen "Identitet og socialisation – 12tals pigerne" samt grundigt læse beskrivelsen igennem af den opgave, som de skal skrive i denne og næste lektion.

Opgaven går ud på at eleverne, i grupper af 3, skal producere en tekst på 2,5-3 sider omhandlende det at være ung og identitetssøgende i det senmoderne konkurrencesamfund. I teksten skal eleverne indledningsvis komme ind på, hvad der kendetegner den senmoderne samfundstype, herunder hvordan det senmoderne samfund præges eller understøtter udviklingen af en konkurrencestat.

Eleverne skal i teksten forsøge at diskutere, hvilke udfordringer unge i det senmoderne konkurrencesamfund står over for, og i den forbindelse er det vigtigt, at eleverne tydeligt anvender deres viden fra undervisningen (grundbogen, øvelsesopgaver, tjek-på-lektien, artikler, kronik og dokumentaren osv.). Det er ikke nok, at eleverne kun bruger dokumentaren eller en artikel. Det er desuden et krav til opgaven, at eleverne skal inddrage og anvende mindst to teorier i deres besvarelse. Her kan man som lærer fint forklare eleverne, hvor i deres besvarelse, at det kunne være fornuftigt at beskrive disse to teorier, herunder hvorfor det er vigtigt at have teoretisk indsigt. Det er desuden et krav til opgaven, at eleverne skal gøre brug af 10 centrale faglige begreber (begreber fra kapitel 3 og 4 i Luk Samfundet Op!). Begreberne kunne fx være identitet, socialisation, kulturel frisættelse, social rolle, individualisering, institutionaliseret individualisering, sociale grupper, sanktioner, aftraditionalisering, formbarhed osv.

Det er ikke meningen/tanken, at læreren skal give/fortælle eleverne hvilke bestemte begreber, de skal bruge, men det er tanken, at læreren skal komme med konkrete forslag til, hvilke begreber eleverne kunne kunne bruge, jf. ovenstående.